Stafylokokker

Der findes ikke så forfærdelig mange forskellige arter indenfor slægten Stafylococcus. Man støder som regel kun på 2, den ene findes på huden og kaldes for Stafylococcus epidermidis. Den anden hedder Stafylococcus aureus og den findes i betændte sår og kan give anledning til levnedsmiddelforgiftning. Mange mennesker har Stafylococcus aureus i deres næse uden at mærke noget til det.

Til at adskille de to stafylokker kan man bl.a. bruge blodagar, DNA-agar og Baird Parker (BP)

På Blodgar giver Stafylococcus aureus hæmolyse. Ikke lige så kraftigt som Bacillus cereus. Kanten er ofte uskarp.

Stafylococcus epidermidis, som ses i midtenhar ingen hæmolysezoner. Micrococcus luteus har gule kolonier men ingen hæmolysezone. Det sidste billede er Proteus, som dels er meget bevægelig dels misfarver blodagarpladen.

 

På DNA-agar kan man se om bakterien kan nedbryde DNA. Reaktionen vises ved at overhælde substratet med HCl. Opklaring omkring stregen af bakteriekolonier betyder at bakterien er DNA+. Stafylococcus aureus som ses til venstre er + , Stafylococcus epidermidis til højre er -.

På Baird Parker er det stort ses kun stafylokokker, der kan vokse. Begge typer vokser med sorte kolonier. Stafylococcus aureus viser sig desuden at have en opklaringszone udenom kolonierne (lecithinase+) Stafylococcus epidermidis mangler denne egenskab, og har ingen zone. Typisk er Stafylcoccus epidermidis heller ikke så stor på BP. Undertiden kan Micrococcus luteus vokse på BP, men der er heller ingen lecithinasereaktion. Væksten er desuden stærkt hæmmet. (se billedet nedenfor til højre)

Forskellen melem de tre bakterier kan nogle gange være svær at se. Reaktionen kan bedst ved at holde pladerne op mod et vindue eller lignende.