Regulering af blodsukker

I første artikel nævnte jeg at en person på 70 kg, der løber med en hastighed på 4 min/km forbrænder ca. 220 g kulhydrat på en time. Den samlede mængde kulhydrat, som cirkulerer rundt i blodet udgør kun ca. 10 g glucose. Det betyder at der på en træningstur som ovennævnte skal tages fra lagrene i muskler og lever.

Blodets indhold af glucose holdes indenfor meget snævre rammer. Er blodsukkerniveauet under 4 mmol/l vil man føle sig mat og sulten og have svært ved at tænke helt klart. Overstiger niveauet ca.10 mmol/l er det også galt og nyrerne vil derfor udskille noget af sukkeret i urinen og det vil i øvrigt give en øget mængde urin. Vi har hormoner der styrer dette. Hormonet insulin sørger for at fjerne kulhydrat fra blodet, så det bliver opbygget til kulhydratlagre af glucogen i muskler og lever. Omvendt sørger hormonerne glucagon og adrenalin for at få glucosen tilbage til blodet igen fra lagrene.

Er man ude af stand til at producere insulin eller reagerer kroppens celler ikke ordentligt på insulin har man sukkersyge.

Når man har spist et kulhydratrigt måltid vil blodsukkeret straks stige. Sådan set er 1 spsk sukker nok til at fordoble blodets indhold af glucose. Sker optagelsen meget hurtigt vil der ske en meget hurtig regulering ved hjælp insulin. Derved sørger kroppen for at den øvre grænse ikke overskrides og at overskuddet af kulhydrat bliver brugt til at opbygge lagre af glucogen. . Nogle levnedsmidler giver en meget hurtig optagelse af kulhydrat, de kaldes undertiden for hurtige kulhydrater. Det gælder f.eks. druesukker, hvidt toastbrød og hvidt sukker. Andre levnedsmidler f.eks. pasta, frugt, bønner og linser optages meget langsomt og de kaldes for langsomme kulhydrater.

Under konkurrence eller træning er der brug for at få kulhydratet frigivet fra lagrene. Hvis man mindre end en time før løbeturen spiser nogle hurtige kulhydrater, vil kroppen være i gang med det modsatte nemlig at opbygge lagre. Det kan betyde, at man under løbeturen begynder at føle sig sulten eller mat og ude af stand til at tænke klart. Og de symptomer kan også komme uden at man behøver at løbe. Der er givetvis store individuelle forskelle på hvor kraftigt folk reagerer. Nogle oplever det f.eks. efter et stykke kage om eftermiddagen og det giver straks trang til endnu et stykke kage efter ca. ½ time.

Det bedste råd jeg kan give er at spise et passende måltid mindst 3 timer før man skal ud at løbe. Man bør også lade være med at drikke kulhydratrige drikke i samme periode, men nøjes med vand alene. da sukkeret i sportsdrikke og saftevand virker på samme måde. Er sulten for stor inden start kan man vælge at spise noget som ikke giver så stort et udsving i blodsukkeret. Jo flere fibre der er i kosten, jo langsommere optages kulhydratet, og det vil kun give en moderat stigning i insulinniveauet. Spis f.eks. et stykke groft rugbrød eller noget frugt.

Der gælder helt andre regler under træningen og efter træningen, derom senere.

Hjem

Kontakt: Rolf Lund: rolflund@stofanet.dk eller 49211776