"The inner game of" orienteringsløb.

Jeg arbejder for tiden med "den lærende organisation" - det er sådan noget med samarbejde, teambuilding, coaching osv. Jeg kom forleden til at tænke på orienteringsløb og coaching, da jeg læste en bog af John Whitmore "Coaching på jobbet" Indenfor orienteringsløb er der først i de senere år rigtig taget fat på at uddanne gode trænere i Danmark. Jeg ved ikke om de bruger denne bog, jeg synes de burde, for der er rigtig meget at hente.

Lad os tage en nybegynder. Fine rene løbesko, forkert indprikkede poster og altfor meget tøj på. Styrter afsted efter den første og bedste løber i håb om at vedkommende skal samme vej og finder måske første post ved et tilfælde. Løber lalleglad videre og står pludselig ved en motorvej. Vi ser ham aldrig mere enten fordi han har krydset motorvejen eller har glemt at melde sig i mål. Han befinder sig i det stadie der hedder ubevidst inkompetance og nåede desværre aldrig at fatte charmen ved det at selv kunne styre sin retning.

Nogen kommer hurtigt igennem første stadie. Hjemkommet fra første løb fortæller de alle dem der gider høre på dem, hvor fjollede de var da de troede de var her, men i virkeligheden befandt sig der. At det med afstande, den er helt gal. Heldigvis lyser begejstringen dem ud af øjnene og der er håb om at de fortsætter. De er nået det niveau jeg vil kalde for bevidst inkompetance. Altså de ved at de faktisk ikke er så gode endnu, og det er jo en stor ting.

Det kan godt tage modet fra folk hvis de i årevis bliver ved med at befinde sig på dette niveau. Og der er desværre ikke tradition i orienteringssporten at tage ordentlig hånd om disse. Men det kan faktisk læres enten ved selvcoaching eller ved at snakke med erfarne orienteringsløbere. Skulle der dukke et kursus op, så meld dig til det. Det næste niveau hedder bevidst kompetance. Det er på dette tidspunkt at bommene ændrer karakter. Vor gode ven løber nu og tænker. På vej til næste post skal jeg passere en stor vej, derefter en grøft og have en stor bakke på højre hånd osv. Det kan være svært at holde koncentrationen gennem et helt løb og bom forekommer derfor stadig jævnligt omend de er nede på 2-3 min/stk.

Det er muligt at nå det højeste niveau, som vores eliteløbere befinder sig på. Når verdensmesteren udtaler at han har bommet under 10 poster på en hel sæson, så er det fordi han løber så at sige på rygmarven. Niveauet hedder ubevidst kompetance. Det er ligeså nemt som at cykle og man skal faktisk tænke sig om for at forklare hvorfor det går godt hele tiden. Det er værd at stræbe efter, at være et med kort og terræn, at gøre lige præcis det rigtige hele tiden og ikke mere kompliceret end højst nødvendigt.

Der er grænser for hvor mange informationer vores hjerne kan klare at have i sin bevidsthed af gangen. Af de mange sanseindtryk vi bombarderes med vælger vi nogle få ud, som vi behandler og som er med til at skabe vores billede af den verden som vi lige og nu befinder os i.

Når jeg løber orienteringsløb får jeg informationer om ydre ting: Luftens temparatur, vind, vejr, lys, skygge. Jeg mærker om jeg er våd, kold, svedt eller overophedet. Jeg mærker om tøjet sidder godt, om snørrebåndet er gået op, om jeg er begyndt at få en vabel. Jeg mærker min puls, mit åndedræt om jeg er frisk eller træt. Jeg mærker også om jeg har lyst til at presse mig selv eller om jeg har opgivet at følge med. Derudover ser jeg anemoner, kantereller, bøgetræer, egetræer, grantræer, bunker kvas i skovbunden, huller og ujævnheder. Jeg ser også rådyr, musvåger og ikke mindst konkurrenter. Jeg kan ikke have min opmærksomhed fanget på alle disse ting på en gang. Opmærksomheden flytter focus fra det ene område til det andet og det prøver jeg at styre med mit hoved.

Og så mangler jeg desuden nogle væsentlige detaljer. Hvor er jeg på vej hen? Hvor er nord, hvor langt har jeg løbet i denne retning? Jeg ser de detaljer på kortet som har betydning for at bestemme min position, jeg ser grøfter, sten, tætheder, bevoksningsgrænser, stier, kurvedetaljer og moser i terænnet og som jeg ved må være indtegnet på kortet.

Af alle de sanseindtryk gælder det om i første omgang bevidst at udvælge ganske få af dem og lade dem nå sin bevidsthed. At blive en god orienteringsløber handler om at vælge at koncentrere sig om de sanseindtryk, der har betydning for at finde vej og holde alle andre ude. Som der står i den bog jeg læste handler det om "at få input af høj og relevant kvalitet". Og det skal trænes og trænes så det til sidst går fra at være en bevidst kompetance til at blive en ubevidst kompetance. Derefter bliver det lige så smukt at løbe orienteringsløb som at se Peter Gade finte en kineser.

Hjem

Kontakt: Rolf Lund: rolflund@stofanet.dk eller 49211776