Hvordan lever man for 1000 kr./måned (per person)

Som forfatter til Kogebog for fattigrøve kommer jeg ud for mange sjove oplevelser. Mange har svært ved at forstå at min families kostbudget er så lavt. For at overbevise disse, at jeg ikke snyder førte jeg på et tidspunkt dagbog over hvad vi fik til aftensmad. Denne dagbog viste jeg til tvivlerne og hørte så på, hvad de havde fået at spise. Det viste sig, at der hvor jeg for alvor trak fra, var i anvendelsen af rester. Det lyder vældig kedeligt, men det behøver det ikke at være. At anvende rester behøver ikke at betyde at man skal spise det samme 2-3 dage i træk. Med enkle greb kan en ret drejes i en anden retning, så man føler, at man har fået noget helt nyt at spise. Der er ikke blot god økonomi i det, der er også rigtig meget tid at spare.

Mine tvivlere anfægtede, at den smule ris jo ikke var mere end 3 kr. værd, at saucen bare skulle smides ud. At de 3 stykker kød og 4 gulerødder kun ville være kedeligt i morgen osv. Jeg vil løseligt anslå at de dagligt smider ca. for mellem 10 og 15 kr. mad ud. Og det er mad, som jeg ved at føje lidt grønsager til, lidt bønner, en suppe til forret eller lignende kan få til at udgøre et måltid næste dag. I stedet må de starte helt forfra og bruge måske 50-60 kr. for at bygge et helt måltid op fra bunden, for slet ikke tale om al den tid de bruger. Reelt kommer jeg til at leve 20-30 kr. billigere pr. dag end dem uden at leve dårligere ( det er i hvert fald min påstand). 30-40  kr./dag x 30 dage er 1000 kr. om måneden.

Yderligere 500 kr. finder jeg ved at spørge: Bager I selv? Jeg bager for ca. 120 kr./måned. (og det er økologisk) Skulle jeg købe den samme mængde brød hos bageren, ville jeg bruge 600 kr. (og det ville være prisen for ikke økologisk brød) Måske er den reelle besparelse større, da hjemmebagt brød er lidt tungere og mætter mere. Dvs. at jeg sparer på pålægget. Hjemmebagt brød kan spises også dagen efter det er bagt, hvis det får en tur på brødristeren. Det egner bagerens brød sig ikke til og det giver et ikke ubetydeligt spild.

De næste 500 kr. finder jeg ved at spørge: Hvor tit har I madpakke mad? Et besøg i kantinen koster typisk 30 kr., hvis man vil være mæt. En madpakke med sit eget hjemmebagte brød koster ca. 5 kr. at lave. 25 kr. er sparet x 20 arbejdsdage = 500 kr.

Og hvor køber I så ind? Irma eller Aldi? Det koster at vælge de dyre butikker. Men man skal være opmærksom på at vareudbuddet er meget mindre. Fyld lagrene med dagligvarer op i de billige butikker og hent inspiration og særlige råvarer i de dyre.

Endelig tror jeg der er stor forskel på at sige: I dag vil jeg have noget bestemt at spise til aftensmad i forhold til at sige: Hvad kan jeg lave af aftensmad udfra det jeg har?

Jeg går tit efter tilbud og har altid køleskab, fryser og kolonialskabet bugnende fuldt. Det, jeg på en indkøbstur er faldet over bruges så til retter jeg ”opfinder” ud fra de ting jeg har i køleskabet, og som skal anvendes inden de bliver dårlige. Mærsk Mc Møller kalder det for rettidig omhu når han undgår økonomiske tab ved at gribe ind i tide. I al beskedenhed tror jeg, at jeg kører efter samme princip.

Når jeg en sjælden gang bestemmer mig for at lave en bestemt ret – så koster det kassen. Lever man på den måde hver dag, giver det større spild. Insisterer man på at spise rucolasalat flere gange om ugen med pinjekerner hele året rundt skal blive dyrt (man burde lave en undersøgelse om det ikke kun er kvinder der kan lide det?).  Har man derimod øjnene åbne og bruger sin fantasi får man glæde af, at der er ind i mellem kommer en båd med mangofrugter til landet eller at supermarkedet skal af med juleænderne i januar måned inden sidste salgsdag udløber.

Hjem

Kontakt: Rolf Lund: rolflund@stofanet.dk eller 49211776