Croissanter
16 stk eller mere.
2 1/2 dl vand
1 dl kærnemælk
1 æg
25 g gær
2 tskf sukker
2 tskf salt
600 g hvedemel eller 500 g hvedemel + 100 g grahamsmel
100 g smør eller margarine
Æg/kærnemælk til pensling
Vand, kærnemælk, æg, gær, sukker, salt og mel blandes og æltes grundigt. Rul dejen ud til en 50 cm lang og 10 cm bred firkantet plade. Skær smøret ud i fine skiver og smør det over på 2/3 af hele fladen. Fold dejen så der bliver 3 lag dej. Rul den ud igen og fold i 4 lag. Sæt dejen i køleskab i 15 min, rul og fold dejen igen i 3 lag, rul ud igen og fold i 4 lag. I alt skal der foldes 2 gange á 3 lag, og 2 gange á 4 lag. Det giver 3 x 4 x 3 x 4 = 144 lag dej/fedtstof. Ved sidste udrulning rulles dejen ud til en stor 40 x 40 cm stor plade, der med en kniv deles i 2. Hver dejplade deles i 4 stykker, der igen deles med et snit på skrå, så der bliver i alt 16 trekanter, der rulles til små horn. Pensles med æg eller kærnemælk og bages derefter ved 200 °C i ca. 17 min.